Sverige er Europas fjerdestørste land. Norge strækker sig ned langs hele den vestlige side af Sverige. Mod nordøst deler Sverige grænse med Finland, og ud for den finske vestkyst er det den Botniske Bugt, der adskiller disse to lande. Sveriges sydlige kyster omkranses af Østersøen, medens Kattegat adskiller landets sydvestkyst fra Norge samt nordspidsen af Danmark. Tæt ved Sveriges sydøstlige hjørne ligger Gotland og Øland, de største af de mange øer, der ligger spredt langs den svenske kystlinie.
I 600-tallet e.Kr. besattes store dele af det centrale Sverige af teutoniske folkestammer, der kom fra syd. Mellem 800- og 1000-tallet deltog svenskerne i vikingetogter dybt ind i Rusland samt helt ned til Sortehavet i syd. I løbet af de følgende fem århundreder kappedes Sverige og Danmark om overhøjheden i Skandinavien. I 1397 kom både Sverige og Norge under den danske krone, men 50 år senere gjorde Sverige oprør og valgte deres egen konge Gustav 1. Vasa’s tronbestigelse i Sverige i 1523 var afslutningen på ethvert dansk krav om svensk territorium – med undtagelse af Sydsverige. I løbet af de næste 200 år blev Sverige en af de mest magtfulde stater i Europa. Svenskerne annekterede dele af Estland, Finland og Polen, og desuden lykkedes det dem at fordrive danskerne fra det sydlige Sverige. Derudover spillede Sverige en væsentlig rolle, da det drejede sig om at holde Habsburgernes udvidelser i Nordeuropa i ave. I begyndelsen af 1700-tallet fik en koalition af Rusland, Polen og Danmark tvunget Sverige til at give afkald på dets baltiske besiddelser.
Ved afslutningen af Napoleonskrigene måtte Danmark i 1814 afstå Norge til Sverige, en union, der derefter varede lige til 1905. Grundlæggelsen af et parlament med to kamre i midten af 1800-tallet markerede indledningen til et parlamentarisk demokrati, selv om valgretten endnu var begrænset til godsejere og industridrivende. I 1919 indførtes almindelig valgret.
Under både Første og Anden Verdenskrig forblev Sverige neutralt. Efter Anden Verdenskrig gjorde svenskerne et mislykket forsøg på at danne en militæralliance med Danmark og Norge. Da disse to lande tilsluttede sig NATO fulgte svenskerne imidlertid ikke med, da de frygtede, at tættere bånd til Vesten kunne skade landets relationer til Sovjetunionen og give denne en undskyldning for at indlemme Finland i Sovjetblokken. På trods af et stort forsvarsberedskab har Sverige siden da bibeholdt distancen til NATO og har som neutral stat til gengæld kunnet indtage en aktiv rolle i internationale sager samt som mægler i internationale stridigheder.
I løbet af 1960′erne samt først i 1970′erne havde socialdemokraterne, som siden 1932 havde skabt fundamentet til en velfærdsstat, haft absolut flertal i Riksdagen og kunne derfor regere alene. Disse indvarslede nu en mere radikal socialistisk politik, som kom til at karakteriserer den moderne, svenske politik. Velfærdsydelserne blev udvidet, og de venstreorienterede anså “den svenske vej” som værende en model for resten af Europa. Efter 1982 indførte Olof Palmes regering en såkaldt “middelvej” mellem kapitalisme og kommunisme, hvilket indebar en årlig skat på profit og lønninger, som skulle indgå i “lønmodtagerfonds”. Af disse midler blev der til gunst for arbejderklassen købt aktier i private firmaer. I 1986 blev Palme under mystiske omstændigheder myrdet i Stockholm. På dette tidspunkt begyndte prisen for velfærdstaten for alvor at kunne mærkes. Sveriges vækstrate var næsten stagneret, og landet var blevet minde konkurrencedygtigt på verdensmarkedet.
I 1992 søgte Sverige om optagelse i EU og har siden 1995 været medlem heraf. Sverige er et konstitutionelt monarki med ét kammer i parlamentet, Riksdagen, der vælges hvert tredje år.
Provinser (Lande)
Blekinge, Dalarna, Gävleborg, Gotland, Halland, Jämtland, Jönköping, Kalmar, Kronoberg, Norrbotten, Skåne (tidligere Malmöhus og Kristianstad), Södermanland, Stockholm, Uppsala, Värmland, Västerbotten, Västernorrland, Västmanland, Västra, Götaland (tidligere Göteborg, Bohus, Ävlsborg og Skaraborg), Örebro, Östergötland
Typografi
Nordsverige er et område med lave plateauer, der skråner ned mod kystsletten langs den Botniske Bugt, medens de langs med den norske grænse hæver sig til Kjólenfjeldene. Størstedelen af landets over 95.000 søer ligger i denne bjergrige region. Mange af disse søer, der er dannet af tidligere gletschere, ligger i de øvre dale langs de utallige elve, som løber østover til den Botniske Bugt. Disse elve danner grundlag for størstedelen af Sveriges vandkraftproducerede elektricitet, som gradvis har erstattet atomkraften som vigtigste energikilde. Fjeldene er stærkt skovklædte. På trods af omfattende skovrydninger med henblik på at skaffe landbrugsarealer i syd, er halvdelen af landet stadigvæk skovklædt, og gran, fyr og birk er blandt de mest fremherskende træsorter.
Den centrale del af Sverige er et lavlandsområde, der strækker sig fra Stockholm i øst til landets næststørste by, Göteborg, i sydvest. Fire store søer – de eneste rester af et stræde, der engang forbandt Østersøen med Kattegat – dækker store dele af denne region, som i øvrigt er landets tættest befolkede område. Den frugtbare jord omkring disse søer danner grundlag for en stor del af Sveriges landbrugsproduktion, som bl.a. omfatter korn og grøntsager samt foderplanter til de store kvægflokke. Malkekvæg er den vigtigste form for landbrug, og Sverige er selvforsynende med mejeriprodukter.
Syd for søerne ligger et lavt og temmelig ufrugtbart plateau. Længere mod syd og helt ned til spidse af halvøen samt tværs over til øen Gotland strækker sig en frugtbar slette, der udgør den mest intensivt opdyrkede del af landet.
Skønt manglende olie- og kulforekomster er Sverige dog rig på andre mineralske ressourcer, hvoraf de fleste er koncentreret i den nordøstlige del af landet og omfatter jernmalm, bly, kobber og sølv samt næsten 1/6 af jordens kendte uranforekomster.
Industri, handel og kultur
Sveriges vidstrakte skove danner basis for træ- og papirindustrien, der udgør næsten 1/5 af landets eksport. Maskiner, person- og lastbiler, flyvemaskiner samt kemiske og elektriske produkter og kommunikationsudstyr er blandt de vigtigste af de industriprodukter, der er koncentreret i den centrale region samt i Malmø i sydvest.
Bortset fra samerne (lapperne), der lever i landets nordligste område, er Sverige i etnisk og kulturel henseende i vid udstrækning et homogent folk. På trods af, at arbejdsløshedsprocenten har været relativ høj, kan landets borgere glæde sig over en af de højeste levestandarder i Europa samt et omfattende, statsfinansieret velfærdssystem. Derudover kan Sverige rose sig af at være det land i Europa, der har den højeste procentdel af kvinder på arbejdsmarkedet.
Fakta og tal
- Officielt navn Konungariket Sverige
- Hovedstad Stockholm
- Areal 449.964 km2
- Tidszone GMT + 1 time
- Indbyggertal 8.877.000
- Forventet indb. 2015 8.625.000
- Befolkningstæthed 19,7 km2
- Gnsn. levealder 79,8
- Børnedødelighed (pr. 1.000) 3,4
- Officielt sprog Svensk
- Andre sprog Samisk (lappisk), finsk
- Analfabeter 1%
- Religioner Lutheranere 94%, baptister 1,5% ,katolikker 1,5%, pinsebevægelsen 1%, andre 3,5%
- Etniske grupper Svenskere 91%, andre (bl.a. samer, finner, jugoslaver, danskere, nordmænd, grækere, tyskere) 9%
- Valuta Svensk krone = 100 øre
- Økonomi Service 69%, industri 28%, landbrug 3%
- BNP pr. indb. U.S. Dollar 25.400
- Klima Tempereret i syd, med kolde vintre og milde somre; subpolart i nord, med strenge vintre
- Højeste punkt Kebnekaise 2.111 m