Frankrig ligger i den vestlige del af det europæiske fastland og har tre lange kystlinier. Mod nord er det den Engelske Kanal, der adskiller landet fra Englands sydkyst (nu forbindes de to kyster ved hjælp af Kanaltunnelen). Mod vest vender Frankrig ud mod Biscayen og i syd mod Middelhavet. Mod nordøst og øst deler det grænse med Belgien, Luxembourg, Tyskland, Schweiz og Italien, og helt nede i sydvest er det Pyrenæerne, der danner grænse til Spanien. Sydøst for fastlandet, i Middelhavet, ligger den franske ø Korsika.
Historie
En politisk eksistens, der i store træk svarer til det nutidige Frankrigs område, blev først etableret i 843 e.Kr., da man ved forliget i Verdun delte det enorme frankiske kejserrige, der havde nået sit højdepunkt under Karl den Store, mellem dennes tre sønnesønner. Denne deling svarede omtrent til det, der i dag udgør Frankrig, Tyskland og Italien. Ved delingen blev Karl den Skaldede konge over det vestfrankiske rige. Karolingerdynastiet varede dog kun til 987, da territoriale kampe mellem feudalherrer førte til valget af Hugo Capet, der som konge styrede egnen omkring Paris. Capetingernes dynasti varede i næsten 350 år, og i denne tid konsoliderede det sin magt og udvidede sit territorium. Da kronen i 1328 overgik til Filip 4., den første af slægten Valois, var Frankrig en europæisk stormagt, selv om meget af dets territorium var i hænderne på englænderne, der i øvrigt gjorde krav på herredømmet over hele Frankrig. I 1338 begyndte en hel serie af krige, der senere blev kendt under navnet Hundredårskrigen, og som på trods af et større fransk nederlag ved Azincourt i 1415, i midten af 1400-tallet førte til, at englænderne blev fordrevet fra næsten hele Frankrig.
I anden halvdel af 1500-tallet blev Frankrig hærget af religiøse krige mellem katolikker og protestanter (huguenotter). I 1598 endte disse krige omsider med, at den første konge af huset Bourbon, Henrik af Navarra, en tidligere huguenot, der var overgået til katolicismen, besteg den franske trone. Under huset Bourbon, og især i Ludvig 14.s 72-årige regeringsperiode (der endte i 1715) regerede kongen enevældigt, og Frankrig erhvervede sig kolonier så langt borte som i Indien, Nordamerika og Caribien. Under kongelig protektion blomstrede fransk litteratur, kunst og musik, og det franske hof var det mest overdådige i Europa. I løbet af 1700-tallet førte en svag ledelse samt en række svækkende krige til en vis uro i folket, hvilket i 1789 kulminerede med Den Franske Revolution, der styrtede monarkiet, men efter en periode med anarki og brutalitet dog snart efter selv faldt til jorden. I kraft af Napoleon Bonapartes indsats blev der genoprettet en vis stabilitet, men hans militære bedrifter i udlandet førte i slaget ved Waterloo i Belgien i 1815 til hans endelige nederlag.
Napoleons nederlag var en forløber for en periode med politisk ustabilitet: Først sørgede man for at få monarkiet genoprettet, efter at det to gange var blevet styrtet ved revolutioner (1830 og 1848), og dernæst blev Napoleons nevø, Ludvig Napoleon, indsat – først som præsident for republikken og senere som kejser Napoleon 3. Frankrigs nederlag i den fransk-tyske krig fra 1870-71 førte til en ny republik samt en periode med relativ stabilitet. I dette tidsrum erhvervede Frankrig sig nye kolonier i både Afrika og Indokina.
I løbet af 1900-tallet, under både Første og Anden Verdenskrig, led Frankrig alvorlige tab. Under Første Verdenskrigs skyttegravskrig mistede næsten 1/2 mio. franskmænd livet, og det nordvestlige hjørne af landet blev ødelagt. I Anden Verdenskrig blev den nordlige del af Frankrig besat af tyske tropper, medens den sydlige del fra Vichy blev administreret af en pro-nazistisk samarbejdsregering.
Efter Anden Verdenskrig fortsatte den politiske ustabilitet, da Frankrig uden held førte krig mod oprørere i Indokina, samt da uroen i det fransk-styrede Algeriet truede med at vælte regeringen. I 1957 blev den franske helt fra Anden Verdenskrig, Charles de Gaulle, opfordret til at overtage magten under en forfatning, der i vid udstrækning øgede præsidentens magt. Denne forfatning har siden undergået en hel række revisioner, hvoraf den sidste fandt sted i 1976. Den franske præsident, der kontrollerer forsvaret og økonomien, vælges ved almindelig valgret for en periode på syv år. Der er to kamre i parlamentet, valgt med hhv. tre- og femårs intervaller.
Topografi
Størstedelen af Frankrig er lavtliggende, og næsten 2/3 af landet ligger mindre end 250 m over havets overflade. Med flere bakkede arealer, spredt rundt omkring i landet, strækker disse lavtliggende regioner sig fra den belgiske og tyske grænse, over den nordlige del af landet til det forrevne Bretagne i vest og inde i landet til Pyrenæerne i sydvest. Længere østpå, langs med Middelhavskysten og kantet af bjerge, ligger i Rhônedeltaet en lavtliggende region: Det vestlige Provence. Med undtagelse af de yderste, nordøstlige områder, der udgør en del af den Flanderske Slette, består disse lavtliggende arealer af det bækkenområde, der gennemstrømmes af Frankrigs fire største floder samt disses bifloder: I nord løber Seinefloden i nordvestlig retning, gennem Paris og Île-de-France til den Engelske Kanal. Frankrigs længste flod, Loire, løber nordpå gennem den centrale region og derefter vestover til Atlanterhavet. Længere sydpå løber floden Garonne, som udspringer i Pyrenæerne og på sin vej ud mod Atlanterhavet nær ved Bordeaux afvander store dele af det sydvestlige Frankrig. I øst løber floden Rhône, der udspringer i Schweiz og derfra flyder vestpå til Lyon, hvor den, efter mødet med den nord fra kommende biflod Saône, løber stik syd ned til Middelhavet.
I den midterste og sydligste del af landet, dækker det store centrale plateau Massif Central næsten 1/6 af landets totale areal. En stor del af dette landskab er vildt og forrevet samt præget af granitlag, der rager op over jordskorpen, udslukte vulkanske bjergtinder samt dyne kløfter. Det højeste punkt når her op på næsten 1.900 m. Øst for Massif Central, og adskilt fra dette af Rhônedalen, ligger Alperne, der udgør grænsen til Italien, og som i det sydøstlige hjørne af landet når helt ud til kystområdet. Nord for Alperne ses Jurabjergene med deres høje limstensklipper, der adskiller Frankrig fra Schweiz, og nær den tyske grænse længere nordpå ligger Vogeserne, der er dækket af tætte skove. Helt nede mod sydvest, mellem Frankrig og Spanien, stækker sig Pyrenæerne, der med deres barske pragt konkurrerer med Alperne, men som dog er mindre tilgængelige.
Industri, handel og landbrug
Næst efter U.S.A. er Frankrig den største eksportør af landbrugsprodukter. I Frankrig produceres en bred vifte af levnedsmidler, skønt de fleste landbrug er relativt små. Over halvdelen af landets areal er opdyrket, fortrinsvis i de lavtliggende regioner. De mest hyppige afgrøder er hvede, majs, byg og sukkerroer. Store områder, især i Bourgogne- og Champagneregionerne i det centrale nord, rundt om Bordeaux i sydvest samt i Rhônedalen i syd, er helliget vinavlen. Frankrig er Europas næststørste vinproducent.
Næst efter Tyskland er Frankrig den største industrimagt i Europa, og indtil for nylig var mange af landets industrier statsejede. Paris, Lille, Nantes og Strasbourg i nord, Lyon og Grenoble i midten samt Marseille og Toulouse i syd hører til de største industricentre.
De væsentligste industrier omfatter stålproduktion, biler, flyvemaskiner, våbenfremstilling, olieraffinering, maskiner, tekstiler og kemikalier. Frankrig besidder ikke mineralske ressourcer i overflod, men der findes dog jernmalm, zink og uran. Størstedelen af den franske elektricitet frembringes på statsejede atomkraftværker. Generelt kan de franske folk glæde sig over en af verdens højeste levestandarder, men der er dog betydelig forskel på rig og fattig. Den største velfærd er koncentreret i området omkring Paris samt i dele af Sydfrankrig. Staten yder store tilskud til sundhedsvæsenet, der er specielt belastet på grund af det store antal sygdomme, der har relation til rygning og alkohol.
Regioner
Alsace, Aquitaine, Auvergne, Basse Normandie, Bourgogne, Bretagne, Centre Champagne-Ardenne, Corse Franche-Comté, Haute-Normandie Île-de-France, Languedoc-Roussillon Limousin, Lorraine, Midi-Pyrénées Nord-Pas-de-Calais, Pays de la Loire Picardie, Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d’Azur Rhônes-Alpes
Oversøiske Territorier
Fransk Guyana, Fransk Polynesien, Franske sydlige og antarktiske territorier, Guadeloupe, Martenique, Mayotte, Ny Kaledonien, Réunion, Saint Pierre et Miuelon, Wallis og Futuna
Fakta og tal
- Officielt navn République Francaise
- Regeringsform Republik med tokammer-system
- Hovedstad Paris
- Areal 547.030 km2
- Tidszone GMT + 1 time
- Indbyggertal 58.978.000
- Forventet indb. 2015 61.852.000
- Befolkningstæthed 109,3 pr. km2
- Gnsn. levealder 79,1
- Børnedødelighed 4,4
- Officielt sprog Fransk
- Andre sprog Provancalsk, bretonsk, alsacisk, korsikansk, catalansk, baskisk, flamsk, tysk, hollandsk, arabisk
- Analfabeter 1%
- Religioner Katolikker 90%, protestanter 2%, jøder 1%, muslimer 1%, uden tilhørsforhold 6%
- Etniske grupper Franskmænd 95%, andre (bl.a. algeriere, portugisere, marokkanere, italienere, spaniere) 5%
- Valuta Euro = 100 cent
- Økonomi Service 70%, industri 28%, landbrug 2%
- BNP pr. indb. U.S. Dollars 25.700
- Klima Tempereret med kølige vintre og milde somre; varmere ved Middelhavskysten
- Højeste punkt Mont Blanc 4.807 m