Holland (også kaldet Nederland) ligger i den nordvestlige del af Europa. Både den vestlige og nordlige kystlinie vender ud mod Nordsøen. Mod øst grænser landet op til Tyskland og mod syd til Belgien. Næsten halvdelen af landets areal ligger under havets overflade, men beskyttes mod oversvømmelse af en række kystdiger og sandklitter, der for at undgå erosion er tæt beplantet med hjælme. Desuden findes der et kompliceret netværk af kanaler og vandveje, som det overskydende vand fra de lavtliggende områder pumpes over i. Derfra føres vandet ud i floderne, hvorefter det fortsætter ud til kysten. I århundreder har hollænderne været optaget af kampen mod havet og har lidt efter lidt indvundet enorme landområder fra havet. I det sidste århundrede drejer det sig om et areal på over 3.000 km2. Den mest opsigtsvækkende indvinding var det såkaldte Zuiderzee-projekt, der indledtes i 1920 og var færdigt næsten 50 år senere.
Nederlandene, inklusive nutidens Belgien og Luxembourg, der var beboet af germanske stammer, blev i det 1. årh. f.Kr. erobret af den romerske hær. Fra 400-tallet e.Kr. kom området under henholdsvis fransk, burgundisk og østrigsk herredømme, inden det i 1400-tallet kom under spansk styre. I 1568 var Vilhelm af Oranien, der harmedes over Spaniens undertrykkelse af den omsiggribende protestantiske bevægelse, leder af en opstand. I 1581 erklærede de 7 nordligste provinser sig for uafhængige og dannede staten Holland.
Dette lagde grunden til en konsolidering og udvidelse af Hollands magt op gennem 1600-tallet. Der blev nu anlagt handelsstationer og kolonier i Ostindien (nu Indonesien), Caribien (Antillerne), Afrika samt Syd- og Nordamerika. I denne periode var Holland tillige en stor søfartsnation – samtidig med, at der var tale om en blomstringstid for hollandsk kunst, litteratur og videnskab.
Under Napoleon blev landet i 1794 invaderet af franskmændene. Efter Frankrigs nederlag vedtog Wienerkongressen i 1814 at forene Holland, Belgien og Luxembourg, under den hollandske monark. I 1831 erklærede Belgien sig for uafhængigt, og Luxembourg fik selvstændighed i 1848. Samme år forelagdes en ny forfatning, der indskrænkede monarkens magt og gav det såkaldte “Staten Generaal”, som parlamentet stadig kaldes, større autoritet. Dette skabte fundamentet for det senere opståede parlamentariske demokrati under en monark, der har nøje formaliserede og afgrænsede beføjelser.
Under Første Verdenskrig forblev Holland en neutral stat, og denne neutralitet blev respekteret fra begge sider. I Anden Verdenskrig blev landet imidlertid i 1940 løbet over ende af det nazistiske Tysklands tropper, medens de ostindiske kolonier blev invaderet af Japan. I slutningen af krigen indledte Holland en væbnet konflikt med oprørske styrker i de ostindiske kolonier, hvilket imidlertid endte med, at disse kolonier i 1949 opnåede selvstændighed med det officielle navn Republikken Indonesien. Surinam i Sydamerika blev selvstændigt i 1975, hvorefter Hollands eneste oversøiske besiddelser var Antillerne og Aruba.
Efter Anden Verdenskrig blev Holland medlem af NATO-alliancen og var en af medstifterne af det Europæiske Økonomiske Fællesskab, den senere Europæiske Union. I 1972 blev EU-traktaten, den såkaldte Mastricht-traktat, underskrevet i den sydhollandske by Maastricht.
Typografi
Næsten hele Holland er fladt. Store dele af landskabet er dækket af små landbrugsejendomme, der udnyttes intensivt og er omgivet af diger eller kanaler. Spredt ud over landskabet ses vindmøller, der i århundreder er blevet brugt i forbindelse med dræning af landet. Nu til dags står de fortrinsvis tilbage som pittoreske bygninger, da deres funktion er afløst af motorpumper. Store dele af disse landområder udnyttes til havebrug – især til dyrkning af tulipaner og andre løgplanter, ofte side om side med grøntsagsprodukter.
Kvægavl og mejeribrug, der er landets vigtigste aktiviteter inden for landbrugsområdet, er mest udbredt i de nordvestlige områder, dvs. provinserne Noord-Holland og Friesland, samt på begge sider af Ijsselmeer – området fra Zuiderzee-projektet. Ijsselmeer er et stort ferskvandsområde, der ved et 32 km langt dige er adskilt fra saltvandet i Waddenzee. Dette stræde ligger mellem nordvestkysten og en kæde af sandøer, der kaldes de Vestfrisiske Øer.
Længere sydpå, nær ved kysten ligger en række tæt befolkede byområder, der også indbefatter Amsterdam samt andre større hollandske byer, som f.eks. Rotterdam, der er hjemsted for en verdens største havne. Lige syd for denne ophobning af byer, danner de største floder, der løber gennem Holland – bl.a. Rhinen fra Tyskland samt Schelde og Meuse fra Belgien – et fælles deltaområde. Den eneste afveksling fra det flade land findes i det sydøstligste område, hvor en kæde af bakker på visse steder stiger til en højde på omkring 100 m.
Industri og handel
Fabriksindustrien er koncentreret omkring de tæt befolkede områder i sydvest og giver her arbejde til ca. 20% af landets samlede arbejdsstyrke. Fødevareforarbejdning, fremstilling af kemikalier og elektronisk udstyr, metal- og maskinprodukter samt olieraffinering udgør landets væsentligste industrigrene. Naturgas, der er landets vigtigste naturlige ressource, findes i store mængder i de nordlige områder.
Størstedelen af den hollandske befolkning har en høj levestandard, selv om visse indvandrergrupper i udkanten af byerne lever i fattigdom. Det sociale system er veludviklet, og landet har et af verdens bedste statslige sundhedssystemer.
Oversøiske territorier
Aruba
Hollandske Antiller
Fakta og tal
- Officielt navn Koninkrijk der Nederlanden
- Regeringsform Konstitutionelt monarki med tokammer-system
- Hovedstad Amsterdam, Haag regeringsby
- Areal 41.526 km2
- Tidszone GMT + 1 time
- Indbyggertal 16.068.000
- Forventet indb. 2015 16.420.000
- Befolkningstæthed 383,8 pr. km2
- GNSN. levealder 78,6
- Børnedødelighed (pr. 1.000) 4,3
- Officielt sprog Hollandsk
- Andre sprog Frisisk
- Analfabeter 1%
- Religioner Katolikker 34%, protestanter 35%, muslimer 3%, andre 2%, uden tilhørsforhold 26%
- Etniske grupper Hollændere 96%, marokkanere, tyrker og andre 4%
- Valuta Euro = 100 cent
- Økonomi Service 71%, industri 26%, landbrug 3%
- MBP pr. indb. U.S. Dollars 26.900
- Klima Tempereret, med kølige vintre og milde somre
- Højeste punkt Vaalserberg 321 m