Schweiz ligger i Mellemeuropa og er på alle sider omgivet af land. Mod syd og sydvest deler det grænse med Italien. Mod vest grænser det til Frankrig, mod nord til Tyskland og mod øst til Østrig og Liechtenstein. På trods af de krige, der ofte har raset rundt om denne lille stat, har befolkningen i over 450 år kunnet leve i fred og selvstændighed. Det moderne Schweiz har sin oprindelse i sidste del af 1200-tallet, da tre tyske regioner, såkaldte kantoner, sluttede sig sammen til et forbund. Et århundrede senere sluttede andre kantoner sig til forbundet, som, på trods af sprogforskelle og ofte intense og voldelige konflikter mellem katolske og protestantiske grupper, overlevede som en enhed. Skønt de schweiziske kantoner var en del af det tysk-romerske kejserrige og helt underlagt Habsburgernes herredømme, forblev de neutrale under Trediveårskrigen fra 1618-48. Efter fredsslutningen opnåede landet selvstændighed. I 1798 blev Schweiz invaderet af den franske revolutionshær, der oprettede Den Helvetiske Republik, der fik centraliseret styre under fransk kontrol. Republikkens navn havde sin oprindelse i den romerske provins, Helvetia, som i den klassiske oldtid havde ligget på dette sted. I 1815, efter Napoleons nederlag, erklærede Wienerkongressen Schweiz for uafhængigt og permanent neutralt, og man føjede yderligere to kantoner til landet, nemlig Valais samt den tidligere selvstændige republik Genève. Siden da har Schweiz kunnet bevare sin militære neutralitet, og i forbindelse med utallige konflikter, heriblandt
Første og Anden Verdenskrig, har nabolandene respekteret denne status. I 1847 forekom en kort opblussen af religiøse spændinger, da de katolske kantoner rev sig løs. Det følgende år genoprettede en ny forfatning (inspireret af U.S.A.s forfatning) imidlertid det tidligere forbund og definerede Schweiz som en republik med en stærk, central regering, men sikrede tillige de enkelte kantoner betydelige beføjelser. I 1874 blev en ny forfatning vedtaget, som i alt væsentligt bekræftede denne opdeling af magten.
Den schweiziske centralregering, der er ansvarlig for udenrigspolitik, jernbaner samt post- og møntvæsen, består af et valgt parlament med to kamre, samt en præsident, der er valgt af parlamentet for en periode på et år. Kvinder fik først valgret i 1971.
Topografi
Det schweiziske landskab er domineret af bjerge. Schweiz er Europas mest bjergrige land, og ca. 70% af arealet er dækket af bjerge. Resten af landet består af en højslette, Mittelland, hvor størstedelen af befolkningen lever, og landbrug, industri og bankvæsenet er koncentreret. Dette område er omgivet af flere store søer og afvandes af floden Aare, der udspringer i Lac de Neuchâtel og derfra flyder nordpå til den udmunder i Rhinen. Rhinen danner grænse mellem Schweiz og Tyskland samt en del af Østrig. Fra Lac de Neuchâel er der udsigt til de let skovdækkede Jurabjerge, som adskiller Schweiz fra Frankrig. Tværs over den sydlige del af Schweiz ligger Alperne, der med sine bjergtinder og gletschere dækker halvdelen af landet. Den mest storslåede region er de Penninske Alper, der ligger langs den sydvestlige grænse til Italien. Floderne Rhône og Rhinen udspringer begge i disse alperegioner, men løber herfra i hver sin retning og gennemløber to af landets største søer, nemlig Genèvesøen i det yderste sydvest og Bodensøen i det yderste nordøst.
Næsten 25% af Schweiz er dækket af skov, som fortrinsvis findes i dalene samt på de mindre høje bjergskråninger. Cypresser og figen hører til de mest fremherskende træsorter. Omkring 10% af landet er opdyrket. Agerbruget er koncentreret i områderne øst og sydøst for Jura samt i floddalene langs Rhône og Rhinen. Hvede, kartofler og sukkerroer hører til hovedafgrøderne. Det vigtigste landbrugsområde er imidlertid malkekvæget, selv om også svineavl har storbetydning. Schweiz kan kun selv dække mindre end halvdelen af sit levnedsmiddelforbrug.
Schweiz besidder næsten ingen mineralske råstoffer. Størstedelen af landets elektricitetsforbrug dækkes af vandkraft, men et betydeligt bidrag tilvejebringes af landets fem atomkraftværker.
Industri, handel og kultur
Schweiz har i århundreder været verdens førende producent af præcisionsinstrumenter som f.eks. ure. Andre industrier, der er vitale for landets velstand, omfatter maskinkonstruktioner, tekstil-, beklædnings- og kemisk industri samt fødevareforarbejdning. Også eksport af schweizerchokolade, der på grund af sin høje kvalitet er efterspurgt verden over, yder et betragteligt bidrag til nationaløkonomien. Turistbranchen, der hovedsagelig er koncentreret omkring alperegionerne, lokker årligt over 12 mio. gæster til landet.
Bankvæsenet er højt udviklet og udgør en af landets absolutte nøglesektorer. Schweiz tiltrækker næsten halvdelen af verdens udenlandske investeringskapital og er tillige sæde for utallige multinationale selskaber.
Skønt landet rent geografisk er delt op i overvejende tysk-, italiensk- og rætoromansk- og fransktalende befolkningsgrupper, er Schweiz nu en forenet stat, og dets befolkning har en stærk fællesskabsfølelse.
Fakta og tal
- Officielt navn Schweizerische Eidgenossenschaft (tysk), Conféderation Suisse (fransk), Confederazione Svizzera (italiensk)
- Regeringsform Forbundsrepublik med tokammer-system
- Hovedstad Bern
- Areal 41.290 km2
- Tidszone GMT + 1 time
- Indbyggertal 7.302.000
- Forventet indb. 2015 9.972.000
- Befolkningstæthed 176,8 pr. km2
- Gnsn. levealder 79,9
- Børnedødelighed (pr. 1000) 4,4
- Officielle sprog Tysk, fransk, italiensk, rætoromansk
- Analfabeter 1%
- Religioner Katolikker 48%, protestanter 44%, andre 8%
- Etniske grupper Tysktalende schweizere 65%, fransktalende schweizere 18%, italiensktalende schweizere 10%, rætoromaner 1%, andre 6%
- Valuta Schweizer-franc = 100 centimer
- Økonomi Service 64%, industri 30%, landbrug 6%
- BNP. pr. indb. U.S. Dollars 31.700
- Klima Tempereret, varierende med højden; generelt kolde vintre og varme, regnfulde somre
- Højeste punkt Dufourspitze 4.634 m