Litauen

Det største af de baltiske lande, Litauen, grænser mod nord til Letland, mod øst og sydøst til Hviderusland, mod syd til Polen, mod sydvest til Rusland og mod vest ligger Østersøen. I 1200-tallet blev Litauen forenet under en kristen konge. I 1500-tallet sluttede det sig sammen med Polen og kom derefter under russisk herredømme i 1795. Under Første Verdenskrig blev landet besat af Tyskland, men opnåede uafhængighed i 1918. I 1940 blev Litauen en del af Sovjetunionen, men blev snart efter invaderet af tyske tropper. Da den sovjetiske hær i 1944 erobrede landet, var over 200.000 mennesker omkommet, hvoraf over 3/4 var jøder. I 1990 erklærede landet sig uafhængigt af Sovjetunionen. I dag er Litauen en demokratisk stat med flere partier. Præsidenten er landets statsoverhoved og premierministeren leder af regeringen.

Det meste af Litauen består af relativt frugtbare sletter med vidstrakte mose- og skovområder. Mange af moserne er dog blevet tørlagt med henblik på dyrkning af korn og grøntsager. I områderne langs Østersøkysten dominerer udstrakte sandklitter, og i sydøst findes spredte bakkeområder samt over 3.000 søer. Talrige floder gennemkrydser landskabet.

Maskinproduktion, olieraffinering, skibsbyggeri og levnedsmiddelproduktion udgør nogle af Litauens nøgleindustrier, som imidlertid har resulteret i forurening af såvel jordbund som grundvand.

Landet har kun få naturlige ressourcer og er afhængig af Rusland med hensyn til olie smat hovedparten af de råmaterialer, der er behov for i industrien. Landbrugets hovedområder er mejeriprodukter samt svine- og kvægavl. Vedvarende afhængighed af Rusland samt høj inflationsrate er blandt de faktorer, der gør Litauen til den mindst velstående af de baltiske stater.

Fakta og tal

  • Officielt navn Lietuvos Respublika
  • Regeringsform Reppublik med étkammer-system
  • Hovedstad Vilnius
  • Areal 65.200 km2
  • Tidszone GMT + 3 timer
  • Indbyggertal 3.601.000
  • Forventet indb. 2015 3.538.000
  • Befolkningstæthed 55,2 pr. km2
  • Gnsn. levealder 69,4
  • Børnedødelighed (pr. 1.000) 14,3
  • Officielt sprog Litauisk
  • Andre sprog Russisk, polsk, hviderussisk
  • Analfabeter 2%
  • Religioner Katolikker 90%, russisk-ortodokse, islamiske og protestantiske minoriteter 10%
  • Etniske grupper Litauere 80,1%, russere 8,6%, polakker 7,7%, hviderussere 1,5%, andre 2,1%
  • Valuta Litas = 100 centas
  • Økonomi Industri 42%, service 40%, landbrug 18%
  • BNP pr. INDB. U.S. Dollars 8.400
  • Klima Tempereret; kolde vintre og milde somre
  • Højeste punkt Juozapinès kalnas 292 m
VN:F [1.9.22_1171]
Din mening om artiklen
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>