Letland

Letland ligger mellem sine baltiske broderlande: Estland mod nord og Litauen mod syd. Mod vest vender kystlinien ud mod Østersøen med indskæringen i Rigabugten. I øst og sydøst deler landet grænser med Rusland og Hviderusland. Ligesom Estland og Litauen har Letland i løbet af sin historie været styret af forskellige fremmede magter. I over 1.000 år blev landets indbyggere, letterne, regeret af hhv. tyskere, polakker, svenskere og til sidst russere. I 1991 erklærede Letland sig uafhængigt af Sovjetunionen. Det er nu et parlamentarisk demokrati med flere partier og en valgt præsident som statsoverhoved. Siden landet blev uafhængigt, har det lettiske kommunistparti været forbudt.

Landet er hovedsagelig fladt, men dog mere bakket i de østlige områder. Der findes store arealer med moser og sumpe, og omtrent 40% af landet er dækket af skove, hvor eg og fyr er dominerende. Mindre landbrugsejendomme dækker størstedelen af landbrugsområdet, som især omfatter mejeribrug og kvægavl. Derudover dyrkes forskellige kornsorter og grøntsager. Skovbrug og fiskeri, som i tidligere tider var vigtige erhverv, har i de senere år igen oplevet en genopblomstring.

Af de baltiske republikker er Letland den mest industrialiserede. Landet har kun få mineralske ressourcer og må derfor importere de råmaterialer, der er nødvendige for industrien, der omfatter elektriske artikler, skibsbyggeri samt jernbanevogne. Med hensyn til energiforsyningen er Letland afhængig af sin tidligere hersker, og meget af olie- og gaseksporten fra Rusland passerer gennem den lettiske havn Ventsils. Luft- og vandforurening fra industriaffald er et stort problem.

Fakta og tal

  • Officielt navn Latvijas Republika
  • Regeringsform Republik med étkammer-system
  • Hovedstad Riga
  • Areal 64.100 km2
  • Tidszone GMT + 3 timer
  • Indbyggertal 2.367.000
  • Forventet indb. 2015 2.225.000
  • Befolkningstæthed 36,9 pr. km2
  • Gnsn. levealder 69,0
  • Børnedødelighed (pr. 1.000) 15,0
  • Officielt sprog Lettisk
  • Andre sprog Litauisk, russisk
  • Analfabeter 0,2%
  • Religioner Hovedsagelig lutheraner med russisk-ortodokse og romersk-katolske minoriteter
  • Etniske grupper Letter 51,8%, russere 33,8%, hvide-russere 4,5%, ukrainere 3,4%, polakker 2,3% andre 4,2%
  • Valuta Lats = 100 santims
  • Økonomi Service 43%, industri 41%, landbrug 16%
  • BNP pr. INDB. U.S. Dollars 8.300
  • Klima Tempereret; kolde, regnfulde vintre og milde somre
  • Højeste punkt Gaizna Kalns 312 m
VN:F [1.9.22_1171]
Din mening om artiklen
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>