Der er mange flyselskaber, der flyver fra Danmark til Rom eller Napoli – også lavprisselskaber som f.eks Norwegian, easyJet og Vueling. Fra Rom kan man tage højhastighedstoget til Napoli, det tager en times tid. Derfra kan man tage en bus eller et tog til Amalfikysten, det tager også en times tid. Eller man kan leje en bil i lufthavnen og selv køre til Amalfikysten. Så har man også en bil, som man kan bruge i hele ferien, når man skal ud på ture i området.

Skal du leje en bil i f.eks Rom eller Napoli lufthavn til din ferie på Amalfikysten findes der i dag mange hjemmesider hvor du kan sammenligge priser på billeje fra de forskellige selskaber. Ofte bruger jeg selv Billejeinfo eller Holiday Autos.

Amalfikysten, der regnes som en af de smukkeste kyster i Europa, er skøn året rundt. Klimaet er mildt, men selvfølgelig mest indbydende forår, sommer og efterår. Italienerne holder selv ferie i juli og august, og mange valfarter til Amalfikysten. Så ligesom alle andre steder gælder det her, at kan man holde ferie uden for højsæsonen, er der færre turister og bedre rejsetilbud at få.

Kulturrejser til Amalfikysten

Flere og flere rejser på kulturrejse med dansk rejseleder til Italien og i de senere år er Amalfikysten et af de rejsemål som har tiltrukket mange danske rejsebureauer som arrangere grupperejser. Skal jeg nævne et par stykker som har Amalfikysten på programmet kunne det være Kulturrejser, 65 Ferie, Gislev Rejser, Albatros Rejser og Best Travel. Det er dog ikke alle der har base på selve Amalfikysten men ofte i Sorrento.

Læs mere om kulturrejser til Amalfikysten

Jordiske glæder i San Gimignano
Folgore var så heldig at skrive i en relativ rig og fredelig tid (1300-tallet). Han har efterladt sig levende beskrivelser af San Gimignanos jordnære glæder. Om vinteren ”hjalp silkelagner, brændte mandler, sukkertøj og boblende vin samt klæder fra Douai ”byens borgere, ” når sciroccoen begyndte at hærge.

I 1348 satte den sorte død en stopper for brugen af silkelagner i San Gimignano helt frem til vort århundrede. Den talmæssigt reducerede befolkning kom under florentinsk herredømme, og den vigtige by blev en økonomisk andedam, som renæssancen overså.

Mens de mere fremstående byer udskiftede deres tårne med paladser, fordi lensherrerne blev urbaniserede, rev San Gimignano intet ned og byggede heller ikke noget nyt. Byens uheldige skæbne har gjort den til den bedst bevarede middelalderby i Toscana.

Den romanske Collegiata omgivet af tårne og befæstede paladser har ikke status som domkirke, fordi byen ikke længere har en biskop. Indenfor fortjener Benozzo Gozzolis fresko af den fede San Sebastian, der tortureres, opmærksomhed. Sideskibene er viet til to billedserier med bibelske fresker, malet på samme tid af to kunstnere fra 1400-tallet. Bartolo de Fredis malerier i nordsiden med gammeltestamentlige motiver er levende, fortrolige og fulde af voldsscener. Overgangen over Det røde Hav er en livfuld klump af flyvende og flydende menneskekroppe, lidt i retning af Hieronymus Bosch. Man finder en barnlig, men livlig fortælleglæde i alle malerierne. For folk, der er opfostret med for mange ord og for lidt religion, er det morsomt at forsøge at udrede bibelhistorien og dens betydning gennem den billedlige fremstilling. Blandt Barna di Sienas malerier fra Det Nye Testamente findes en mærkværdig scene, der viser en Kristus under vandet med to engle, og i Nadveren ser det ud, som om disciplene spiser babysæl. Det Nye Testamente virker lidt mere civiliseret, for her er det kun Jesus, der lider. Overfloden af bibelske dyr er ganske forbløffende: Kameler med udtryksfulde hoveder, hunde og får viser ofte mere følelse end menneskene. Ligesom i domkirken i Siena er der et loft med falmede stjerner, der gør fortryllelsen komplet. Måske var dette det sidste, Barna di Siena så, da han faldt ned af stilladset og slog sig ihjel. I Sana Fina-kapellet ved det sydlige sideskib finder man Ghirlandaios fresker, der næsten er for blomstrende. Sagnet fortæller, at da helgenen døde i marts 1253, sprang der violer frem fra hendes kiste og på tårnene.

Ved siden af Collegiata ligger det kombinerede Museo d’Arte Sacra e Museo Etrusco der, ud over en lille samling af lokale etruskiske skatte, indeholder hellige klæder og andre religiøse fragmenter fra 1200- og 1300-tallet.

Piazza del Duomo
På Piazza del Duomo ligger også Palazzo del Popolo med kreneleringer, der huser Museo Civico med sine utallige ”mestre” og ”skoler”. På anden sal indeholder ”Camera del Podestá” verdslige og hverdagsagtige scener af Filippuccio. Mellem de harmløse erotika ser man et halvnøgent par, der bærer nathuer af træ og tilsvarende ansigtsudtryk. Piazza della Cisterna er en yndig, trekantet plads med en brønd fra 1200-tallet og middelalderlige paladser.

Bymur og udsigt over vinmarker
Den sidste tur man tager, bør være en kort spadseretur langs bymurene til 1300-tals borgen. Denne halvt forfaldne Rocca giver udsyn over haver samt rækker af olivenlunde, som snor sig ned mod ”Vernaccia” vinmarkerne. Når man forlader dem, skal man ikke forbavses over svovllugten – det er bare Monte Amiata, der gør sit arbejde igen.

Byen Manarola en af de kendte byer der udgør Cinque Terre

Genova en vigtig havneby

Genova Hovedbyen i Ligurien hedder Genova, og må betegnes som modsætningernes by. Byen har siden 1100-tallet slået sig fast som en vigtig havneby, og Christoffer Columbus en af historiens vigtigste opdagelsesrejsende stammer efter sigende fra byen. Man kan roligt betegne den som modsætningernes by, da års udvikling mod en topmoderne havneby har medvirket til, at byen nu er en blanding af gamle smukke bygninger og nye moderne bygninger i beton og stål. Heldigvis er det lykkedes at bevare en del af den ældre by. Genovas gamle bydel ligger tæt på havnen og består af snævre gader og snoede gyder, der kaldes carugi, hvor man finder mange hyggelige specialbutikker. Mens man opholder sig i byen, er der fire bygninger, som man bør besøge. Tre af dem ligger på gaden Via Garibaldi og hedder Palazzo Bianco, Palazzo Rosso og Palazzo Doria Tursi. Disse udgør til sammen tre meget interessante kunstsamlinger, hvor man bl.a. kan se europæisk kunst fra det 12. til det 17. århundrede. Den sidste bygning er Palazzo Belimbau på Piazza della Nunziata, hvor det er muligt at se en række fresker fra starten af 1700-tallet af Lazzaro Tavarone en lokalfødt kunstner, som forestiller scener fra Christoffer Columbus’ liv. I det hele taget vil man opleve Christoffer Columbus tilstedeværelse mange steder i byen, da der står en statue af ham ved banegården, Genovas lufthavn er opkaldt efter ham, og flere offentlige bygninger bærer hans navn. De indtryk, som man efter al sandsynlighed rejser væk med er, at man nok ikke før har set så smuk og så grim og så fantastisk og så kedelig en by som Genova.

Cinque Terre

Cinque Terre Den meste berømte strækning på den liguriske kyst, er området kendt som Cinque Terre. Strækningen som ikke er meget mere end 12 km. lang består af 5 byer som fra øst er Riomaggiore, Manarola, Corniglia, Vernazza og Monterosso. Landskabet er kendetegnet ved stejle klipper med vinmarker og de fem byer, som klynger sig fast til skrænterne. Byerne har alle deres særlige særpræg som f.eks. kan være en dejlig badestrand eller en idyllisk havn. Det offentlige transportsystem i området er meget veludbygget og det er muligt at køre med tog fra den ene by til den anden. Hvis vejret holder til det er det også muligt at sejle mellem byerne, hvilke giver god mulighed for at studere det smukke landskab fra vandsiden. Den bedste måde at opleve området på, er på gåben og stedet er en yndet vandredestination. Der findes et utal af vandrestier, hvor den mest berømte er il Sentiero Azzurro, som tager en hele vejen gennem alle 5 byer. Området har siden 1999 været en nationalpark og det er et så smukt og bevaringsværdigt, at det ligeledes er med på UNESCOs liste over verdensarv.

Portovenere og La Spezia Portovenere ligger ikke langt fra Cinque Terre og er ligeledes med på UNESCOs liste over verdensarv. Byen er kendetegnet ved farverige huse i pastelfarver. Byens navn betyder Venus’ havn og er efter sigende opkaldt efter gudinden Venus. Grunden til dette navn skulle være, at der i hedensk tid lå et tempel til gudindens ære, der hvor kirken San Pietro ligger den dag i dag. Selvom kirkebesøg ikke har ens interesse bør man gå en tur hen til kirken. Kirken ligger usandsynligt smuk placeret højt på en klippe og mens man nærmer sig får man et fantastisk udsyn til den og udover vandet. Portovenere er byen man skal tage til, hvis man ønsker en dag i smukke omgivelser, hvor det er muligt at slappe af et par timer på stranden eller sidde og nyde udsigten fra en af de mange havnerestauranter. Ønsker man under sit besøg i området at besøge en større by er La Spezia et godt valg. Byen er i Italien mest kendt for, at det er her en stor del af den italienske flåde holder til. Via del Prione er byens travle gågade, og her kan man opleve det byliv, som de andre byer i området ikke tilbyder i samme omfang. Et af byens absolutte højdepunkter ligger ved alleen Viale Italia, som løber langs vandet. Her findes en skøn park, hvor man kan gå en svalende tur i de varme sommermåneder og betragte livet, som udspiller sig ved havnen. Fra havnen sejles der i godt vejr til Cinque Terre og Portovenere.

Mad og vin i Ligurien

Mad og vin i Ligurien Krydderurten basilikum stammer fra Nordafrika, og det sted i Italien, hvor den siden den blev indført, har groet bedst, er i Ligurien. Basilikum er den dag i dag en af hovedingredienserne i den mest berømte spise fra Ligurien – pesto. Ideen med pesto stammer fra Romerriget, hvor romerne spiste en blanding af ost, hvidløg og krydderurter kaldt moretum. Ordet pesto stammer fra det italienske ord pestare, som betyder at knuse, og den originale opskrift består af hvidløg, basilikum, pinjekerner, olivenolie, parmesan og pecorino fra Sardinien. Pesto spises oftest på friskkogt pasta, men i Ligurien også på en slags melboller lavet af vand, mel og klid, som hedder trofie. Med regionens lange kyststrækning spises der naturligvis også meget fisk og skaldyr. En af de mere specielle fiskeretter fra regionen, som minder lidt om vores sild, er Pesce in Carpione, som er fisk (f.eks. sardiner) i en lage af vineddike og krydderier. Ligurien anses ikke for at være en vinproducerende region, da jordforholdene her ikke er optimale. Skrænterne ved Cinque Terre er de eneste, hvor der findes en vinproduktion, som er værd at snakke om. Her produceres mest hvidvin, men der produceres også en anerkendt dessertvin Sciacchetrà.

Foto: Næsten lige meget hvor du befinder dig på Hotel Bellevue San Lorenzo er der en fantastisk udsigt over Gardasøen, her udsigten fra poolen.

Få mere information om Hotel Bellevue San Lorenzo

Har du boet på Hotel Bellevue San Lorenzo ved Gardasøen, så skriv meget gerne om din oplevelse med hotellet. Jeg er naturligvis også interesseret i om du synes min beskrivelse af Hotel Bellevue San Lorenzo stemmer overens med din og om der er væsentlige ting der har ændret sig siden jeg sidst besøgte hotellet. Overvejer du at holde ferie ved Gardasøen og bo på Hotel Bellevue San Lorenzo er du også meget velkommen til at stille spørgsmål om hotellet ved at bruge kommentarfeltet nederst på siden.

Læs ferietips om Gardasøen

Ferie ved Gardasøen i Italien

Gardasøen (el. Benaco som er dens ældste navn) ligger i Norditalien i hele tre forskellige regioner. Den østlige side ligger i Lombardiet, den vestlige i Veneto og den nordlige del i Sydtyrol. Søen er Italiens største sø og har siden romerne været en foretrukken destination. I Danmark har Gardasøen været en eftertragtet feriedestination i rigtig mange år, men søen har desværre ofte haft et noget blakket ry, som lidt af en charterdestination uden nogen egentlig italiensk charme. Det ry er ganske ufortjent, da Gardasøen har ligeså meget forskelligt at tilbyde folk i alle aldre, som søen er forskellig fra nord til syd og fra øst til vest og i byerne finder man masser af charme. Kører man en tur rundt om søen vil man på den forholdsvise korte tur (søen er 52 km. lang) opleve meget forskellige landskaber. I den nordlige er søen karakteriseret ved stejle bjerge, hvorimod den sydlige del byder på et bølgende landskab med vinmarker ganske tæt på. I den østlige del af søen går kystvejen næsten helt nede ved søbredden medens den vestlige side præges af en snoet kystvej, som ligger højt fra bredden går gennem bjerge, og tager en igennem flere tunneller.
Hele vejen rundt om søen ligger der et væld af charmerende byer, som alle har hver deres særlige særpræg. Som inspiration til ferien kommer her beskrivelser af fire af dem – Riva del Garda i nord, Sirmione i syd, Malcesine i øst og Limone sul Garda i vest.

Riva del Garda

Riva del Garda er den vigtigste by i den nordlige del af søen og beskrives ofte som den nordlige perle. Hvis man er til sport er denne by det ideelle sted at opholde sig, da der er gode muligheder for vindsurfing, sejlads og med bjergkæden Dolomitterne i baghaven også for mountainbike ture eller vandring. Ønsker man mere afslapning har byen et dejligt centrum med butikker, cafeer og restauranter. Ligeledes er havnepromenaden et dejligt sted at gå en aftentur. En af de bygninger som dominerer bybilledet er La Rocca, som er et fort fra ca. 1124, der efter at have undergået en del restaurering nu huser bymuseet. Fra fortet er der en smuk udsigt udover byen og søen. Byens nordlige placering gør den velegnet til udflugter til f.eks. de to nærliggende mindre søer Iseosøen og Ledrosøen.

Sirmione

Området Sirmione ligger i søens sydlige del, og består af tre byområder: Sirmione, Sirmione-Colombare og Sirmione Lugana, hvoraf det område man oftest tænker på, når man siger Sirmione, er den ældste del som ligger på Benaco-halvøen. Byområderne ligger i overkommelig afstand fra hinanden og alle har de deres eget hyggelige bycentrum. Området er et af de mest berømte og besøgte steder ved Gardasøen. Indgangen til Sirmiones ældste bydel, sker ved at gå igennem porten på Castello Scagliero, som er en borg fra det 12. århundrede. Fra borgen er der ca. 1. km. ud til byens største turistattraktion Catullus Grotter. Hvis benene er trætte kan man i perioden fra april til oktober tage det lille elektriske tog, som kører fra centrum af byen. Catullus Grotter er et arkæologisk kompleks på ikke mindre end 20.000 kvadratmeter, hvor man finder resterne af en romersk villa, som anses for at være det flotteste eksempel på en sådan i Norditalien. Det var i Renæssancen, at de første levn blev fundet og da de mere lignede grotter end en villa, har ordet grotter hængt ved stedet siden. Catullus stammer fra digteren Catullo, som blev født i Verona. Han skulle efter sigende have ejet en villa i området, men det er dog ikke bevist, at der er tale om denne.

Malcesine

I den øvre østlige del af søen ligger byen Malcesine. Når man ankommer til byen vil man lægge mærke til borgen Castello Scagliero, der som sin navnebror i Sirmione ligeledes stammer fra det 12. århundrede. Borgen ligger højt placeret og med sit tårn, som stammer helt tilbage fra middelalderen, dominerer den bybilledet. Borgen huser et spændende museum og fra den kan man få et flot panorama billede udover søen. En anden interessant bygning, som ligger midt inde i byen, er Palazzo dei Capitani, hvor man kan se mange smukke sale med fresker. Mange kalder Malcesine for den mest charmerende by ved Gardasøen, da dens centrum består af hyggelige brolagte gader og smukke pladser, hvorfra man kan nyde udsigten over søen. Bag Malcesine ligger bjerget Monte Baldo på 2.218 m., hvortil man kan komme ved at tage en svævebane. Det er muligt at medbringe sin cykel i svævebanen, vejen ned er stejl med hårnålesving, men de modige kan tage svævebanen op og cykle ned. Ønsker man en dejlig gåtur kan man gå ad den promenade, som går langs søbredden på denne side, fra havnen i Malcesine og videre til et naturskønt område som hedder Val di Sogno (Drømmenes Dal)

Limone sul Garda

Limone (i daglig tale) må være en af de smukkeste byer ved Gardasøen. Byen ligger i den nordlige del af søens vestlige side. Byens skønhed får den fra bjergene som ligger bag den, hvorfor det ser ud som om en del af byens huse klynger sig til bjerget. Byen har dog stadigvæk ligesom mange af de andre byer ved søen en meget skøn havnepromenade, og den man har i Limone kan meget vel være den hyggeligste af alle. Der findes mange maleriske gader i byen, hyggelige cafeer og gode restauranter. Denne del af søen er berømt for citroner, og bagved byen på bjergskråningerne findes et væld af plantager, som har ligget her siden 1300-tallet. Byen har normalt ca. 1000 indbyggere, men dens magiske tiltrækningskraft kommer til syne i sommerperioden, hvor ”indbyggertallet” stiger til op mod 20.000. Til trods for dette føles byen ikke for turistet, hvilket i høj grad skyldes indbyggernes store gæstfrihed.

Lad bilen stå og brug det offentlige transportsystem

Gardasøen er et godt sted at rejse hen, hvis man ønsker at rejse rundt på egen hånd, da det offentlige transportsystem omkring og på søen er ganske veludviklet. Det er ikke mindst godt at benytte det i højsæsonen, hvor mængden af trafik og kun en primær vej omkring søen gør, at man nemt kan risikere at sidde i kø i lange perioder.
Vælger man at opleve søen på land findes der en del rutebillinjer, som man kan tage fra nord til syd eller fra en by til en anden. Fra Malcesine til Riva del Garda tager turen en lille halv time, og fra Limone til Desenzano i den sydlige del, tager det ca. halvanden time. Desenzano har en togstation, så hvis man ønsker en udflugt længere væk, kan man nemt gøre det herfra
Den bedste måde at se søen må dog være at tage en sejltur. Søen sejles tyndt af op mod 20 forskellige slags både, og der er noget for enhver smag. For at slippe for at holde i kø kan man vælge at sejle fra den ene side til den anden, da det er muligt at medbringe sin bil på nogle færger. En sejltur fra Limone på den ene side af søen til Malcesine på den anden side af søen tager en god halv time. Ønsker man i heden om sommeren at blive afkølet med en sejltur, findes der færger med soldæk, så man sagtens kan tilbringe en hel dag på vandet. En hyggelig aften på vandet er også muligt da der er færger, hvor der er restaurant og spilles op til dans. Antallet af afgange er selvfølgelig flest i sommermånederne, men der sejles også om vinteren.

Eksterne kilder om Gardasøen

Ovenstående var blot et kort indlæg om et par af de byer jeg har besøgt ved Gardasøen, men der findes mange rigtig gode sider som indeholder en masse informationer og fakta om Gardasøen i Italien. Selv bruger jeg naturligvis altid Google når jeg søger informationer til mine rejser, men her er et par andre nyttige sider jeg selv har brugt!

Læs om Gardasøen på Wikipedia

Som skrevet tidligere er der tre regioner der “dækker” Gardasøen, nemlig Veneto, Lombardiet og Trentino, her er links til turistbureauerne i de tre regioner.

Turistkontor Gardasøen Trentino regionen

Turistkontor Gardasøen i Veneto regionen

Lombardiets turistkontor om Gardasøen

Napolibugten med vulkanen vesuv i baggrunden

Napoli

Napoli er hovedbyen i Campanien og er en by man sent vil glemme. Byen byder på et væld af interessante seværdigheder såsom museet Museo e Gallerie Palazzo Reale di Capodimonte, som viser kongelejligheder og samtidskunst og Napolis største plads Piazza del Plebiscito, hvor man kan besøge den imponerende kirke Basilica di San Francesco di Paolo og Palazzo Reale (Kongepaladset). Fra pladsen er der en smuk udsigt udover Napolibugten med vulkanen Vesuv, der med sin skønhed og storhed er med til at gøre opholdet i byen til især en speciel visuel oplevelse. Det som dog nok vil efterlade det største indtryk er en gåtur i Napolis ældste kvarter – Spaccanapoli-kvarteret. I dette kvarter ligger byens domkirke, og bybilledet præges af specialbutikker med blandt andet bøger og smykker. Her vil man se den klassiske tørresnor, som hænger tværs over gaden og indbyggerne som råber til hinanden fra et vindue til et andet. Man vil også blive vidne til det livlige og med nordiske øjne kaotiske gadeliv, som er en vigtig del af byens helt specielle puls. Indtrykkene i byen kan virke meget overvældende, men man skal ikke lade sig afskrække. Så længe man bruger sund fornuft, holder sig de kendte steder og holder øje med sine ting, vil et ophold i byen blive til et minde for livet. Amalfikysten Hvis man er så heldig at se La Costiera Amalfitana – fra luften ville beskrivelsen af den uden tvivl være perler på en snor. For byerne på kyststrækningen som betegnes som en af verdens smukkeste, er virkelig perler på en snor. Strækningen består af maleriske byer, som ligger placeret både ved den billedskønne kyst og i de knejsende bjerge bagved. Byerne har hver især deres særegne charme, det kan være en idyllisk badestrand, smukke kirker, kulturelle oplevelser eller hyggelige gader og pladser, hvor man kan sidde og lade sig betage af folkelivet. Nogle af de indtryk, som man uden tvivl vil tage med sig, efter et besøg på kysten er et væld af farveindtryk fra de smukke byer malet i utallige farver, til de gule citrontræer og det azurblå hav.

Sorrento

Med så meget at se på Amalfikysten, bliver byen Sorrento på Sorrentiner-halvøen ofte glemt. Dette er dog synd, da Sorrento og de omkringliggende byer byder på et væld af de samme oplevelser, som de mere kendte byer på Amalfikysten. Sorrento i sig selv er en hyggelig by og især byens gamle bydel, som med sine snørklede gader, hyggelige cafeer og folkeliv er med til at give en ægte sydlandsk stemning. Sorrento er ikke en badeby, da der ikke findes en ordentlig badestrand i selve byen. Fra byens park Villa Communale er der en smuk udsigt udover havet og halvøen. Når man en gang har været i Sorrento forstår man til fulde, hvorfor sangen ”Torna a Surriento” fra 1902, som lovpriser byen blev et stort hit og egentlig stadig er det den dag i dag.   Øer, Pompeji, Herculaneum og Paestum Man kan fristes til at kalde Campanien for øernes region, da der her findes især tre underskønne af slagsen: Capri, Ischia og Procida. Capri er uden tvivl den mest omtalte og øen er da også uden tvivl en lille perle. Her kan man nyde udsigten fra øens højest billigende by Anacapri, opleve et væld af blå farver i Grotta Azzurra (Den Blå Grotte) og betragte den livlige havn Marina Grande med sine farverige huse. Selvom Capri er den mest omtalte bør man også have Ischia og Procida i tankerne. Ischia er den største af de tre øer og er især kendt for sine varme kilder, som efter sigende skulle have en helende effekt. Øen er mindre turistet end Capri og er derfor et godt alternativ. Procida er den mindste af de tre og er kun 3,5 km. lang på det længste sted, men tilbyder alligevel gode bademuligheder. Man kan sejle til alle tre øer fra Napoli men også fra nogle af byerne på Amalfikysten og Sorrento er det muligt at sejle til dem. To af de absolutte hovedattraktioner i Campanien er Pompeji og Herculaneum, som begge er antikke romerske byer, der blev dækket af aske under vulkanen Vesuvs berømte udbrud i 79 e.Kr. Pompeji er den mest berømte af de to og her er det muligt at få et godt indblik i det liv, som blev levet i byen inden vulkanudbruddet. Nogle af de ting man kan se er velbevarede gader, en velbevaret markedsplads Macellum og et yderst velbevaret teater Teatro Grande. I Herculaneum findes der ligeledes velbevarede bygninger men også en del vægmalerier og mosaikker. Er man interesseret i antikken skal man tage til byen Paestum. Byen er i forhold til de to foregående af græsk oprindelse og blev grundlagt i 600 f.Kr.  Byen er en turistattraktion i dag på grund af tre fantastiske doriske templer – Neptuntemplet fra ca. 450 f.Kr. (som er det største og mest komplette), Hera-templet fra ca. 550 f.Kr. og Athene-templet – ofte refereret til som Ceres-templet fra omkring 500 f.Kr.

Mad og vin i Campanien

Når det kommer til mad er Campanien og i særdeleshed Napoli kendt for en meget elsket spise – pizzaen. Der er skrevet mange historier om pizzaen, og her kommer en om hvordan den klassiske Pizza Margherita efter sigende fik sit navn. Det skete en aften i Napoli i 1889, da den daværende konge Umberto 1. og hans kone dronning Margherita fik lyst til at smage den lokale specialitet, som ellers gik for at være en ”fattigmandsret”. Den berømte pizzabager Raffaele Esposito blev bedt om at bage og bringe tre pizzaer til de kongelige. Den ene af pizzaerne var med tomat, mozzarella og basilikum som det italienske nationalflags farver: rød, hvid og grøn, og denne havde endnu ikke noget navn. Det var den pizza, som faldt mest i dronningens smag, og det blev derfor besluttet at opkalde den efter hende. Pizza Margherita er i dag ikke napolitanernes foretrukne pizza, det er derimod Marinara, som er en pizza med tomat, hvidløg og basilikum, og altså dermed ingen ost. I det hele taget bliver hvidløg sammen med grøntsager såsom auberginer og zucchinier ofte brugt i det regionale køkken. Men selvom mozzarella ikke nødvendigvis spises på pizza, er det en meget yndet spise i regionen. Campanien er da også berømt for den meget lækre Mozzarella di Bufala (bøffelmælks mozzarella). Med sin fantastiske kyststrækning spises der naturligvis meget fisk og skaldyr i regionen og en af de mest berømte pastaretter er Spaghetti alle Vongole (kan i Napoli også kaldes for Vermicelli con le Vongole). Retten består af spaghetti med en bestemt slags muslinger, som hedder vongole, og kan enten serveres ”in rosso”, som er med tomat eller ”in bianco”, som er uden tomat. Vin er ikke noget som regionen er specielt berømt, selvom der produceres udmærkede dagligdags hvidvine på Capri og Ischia. Tidligere var Vesuvs sletter berømte når det kom til vin, men de er ikke blandt de bedste i Italien i dag.